• Magnus

GUIDE: Sådan optimerer du din profil til Kvote 2

Opdateret: juli 6

Hvis du har tænkt dig at søge optagelse via Kvote 2, starter forarbejdet rigtig tidligt. Pointen med Kvote 2 er nemlig, at du gør dig kvalificeret til optagelse via andet end dit karaktergennemsnit fra gymnasiet. Derfor er der naturligvis bestemte kriterier, universiteterne kigger på, når du søger via Kvote 2. Vi giver dig i denne guide et par ideer til, hvad du lave for at optimere din profil til det store Kvote 2-ræs.

Sabbatår som din adgangsbillet

Hvis du kommer direkte fra gymnasiet, kan det være rigtig svært at kunne opfylde de vurderingskriterier de forskellige universiteter sætter. Derfor er et sabbatår en rigtig god idé, da du får muligheden for at lave en masse ting, som senere hen kan vise sig at være meget brugbare for dig, hvis du søger om optagelse på universitet via Kvote 2. Der er en række forskellige ting, du kan lave, og vi har derfor valgt at liste nogle af dem nedenunder, som gode ideer til, hvad du kan lave for at skille dig lidt ud og for at opfylde deres vurderingskriterier, så du i sidste ende succesfuldt kan komme igennem nåleøjet.

Relevant erhvervserfaring

En god idé, der for nogle kan virke ret åbenlys, er at skaffe et relevant arbejde i sabbatåret, hvor du kan få en masse erhvervserfaring. Men sætningen "relevant erhvervserfaring" kan godt være lidt forivrrende, da den spænder meget bredt. Det er da også næsten umuligt at specificere præcist, hvilke jobs i løbet af sabbatåret, der giver dig adgang til hvilke uddannelser. Dog er der en del, der er ret åbenlyse. Ønsker du for eksempel at studere Jura, men har ikke helt gennemsnittet til det, kan det være en rigtig god idé at søge et sabbatårsjob hos et advokatkontor, hvor der er mulighed for at blive ansat i diverse assistentstillinger. Ønsker du i stedet at læse markedsføring, er det selvsagt en god idé at få et job, hvor du beskæftiger dig med markedsføring.


For at opsummere er det altså en rigtig god idé, hvis du tidligt overvejer, hvad du gerne vil læse, da du på denne måde har lettere ved at finde et job, der kan tælle som relevant erhvervserfaring, når det kommer til, at du skal udarbejde din motiverede ansøgning til Kvote 2. Du skal bare huske på, at du skal arbejde minimum 37 timer om ugen for, at det tæller med i vurderingskriterierne hos universiteterne.


Højskoleophold

En anden favorit, som mange gør brug af, er at tage på højskole. Grunden til dette er, at det for det første giver gode point i forhold til din Kvote 2-ansøgning, men det giver ligeledes en masse unikke muligheder. Du får muligheden for at indgå i et helt unikt fælleskab samtidig med at du lærer en masse om dig selv. Samtidig med dette kan du også få en masse med i bagagen i form af rejser, da mange højskoler tager afsted på forskellige rejser.


Det er dog vigtigt, at du tænker over, hvad du vil bruge højskoleopholdet til. Et højskoleophold er en unik mulighed for at styrke din Kvote 2, da du kan have fag, der styrker dig i forhold til din Kvote 2-ansøgning. Hvis du for eksempel gerne vil læse til Journalist, er det en rigtig godt at tage en højskole, hvor du kan have et fag som journalistisk. Dette styrker dig både fagligt, men også i forhold til din Kvote 2-ansøgning.


Rejse rundt i verden

Noget, mange også gør, er at rejse rundt i lande, man normalt ikke ville rejse til. At tage på en rejse i løbet af dit sabbatår, hvor du er afsted i mange måneder i træk giver dig en masse, som du kan tage med videre i livet. En rejse til Mellemamerika er for eksempel ikke der, man oftest tager hen, så du får også oplevet dele af verdenen, du ellers ikke ville. Derudover lærer du en masse om dig selv, når du rejser i mange måneder i træk, hvad end det er alene, med nogle venner eller et helt hold.


Udover blot at rejse, kan du også kombinere rejsen med at arbejde. Mange laver frivilligt arbejde, hvor de for eksempel hjælper til i en landsby, i en børnehave, hvor de stimulerer børnene, eller anden form for arbejde. Dette ser også rigtig godt ud i din ansøgning, da det også viser, at du ikke kun tænker på dig selv, men at du også gerne vil lære fra dig og hjælpe andre mennesker. At arbejde frivilligt kan også kombineres med ens drømmeuddannelse, hvis du for eksempel ønsker at læse til pædagog, er det en rigtig god idé at arbejde i en børnehave, hvor du arbejder med børn.



Praktik i udlandet

Hvis du er blevet forelsket i tanken om at rejse, men også at arbejde fuldtid og få relevant erhvervserfaring, kan det være en super idé at kombinere disse to. Dette kan for eksempel være, hvis du får lov til at arbejde med markedsføring i udlandet, og senere hen ønsker at læse markedsføring eller kommunikation. Der er mange muligheder for at arbejde i udlandet, og der er tilmed en masse virksomhed, der kan hjælpe dig med at få sat en praktikplads i udlandet op. Her er der organisationer som for eksempel Praktik i Udlandet, der er sat i verdenen for at hjælpe unge med at skaffe en praktikplads i udlandet.


At arbejde i udlandet giver dig en masse både erhvervsmæssigt, men også personligt. Du forlader de trygge rammer hos far og mor, og begiver dig ud i verdenen alene, hvilket bevidner, at du ikke er bange for udfordringer. Udover de to førnævnte ting, ser det også rigtig godt ud i din Kvote 2-ansøgning at have kombineret det at rejse og arbejde samtidig. Igen er det også en rigtig god idé at finde en praktikplads inden for et område, der minder meget om det, du gerne vil studere på et senere tidspunkt.


Få hjælp til din ansøgning

Når dit sabbatår lakker mod enden, og du skal have skrevet din motiverede ansøgning til Kvote 2, kan det være lidt af en uoverskuelig opgave at begynde på. Derfor har vi lavet denne guide: GUIDE: Sådan skriver du en god Kvote 2-ansøgning. I guiden kan du læse vores tips og tricks til, hvordan du skriver den perfekte Kvote 2-ansøgning. Hvis du derimod føler, at du har brug for hjælp til at udarbejde, kan du også tage kontakt til os på nedenstående knap, så står vores professionelle skribenter altid til rådighed, og er klar til at hjælpe dig med at skræddersy din motiverede ansøgning!


© 2020 af Go' Kvote 2

En del af Mimer

CVR: 39564734

  • Black Facebook Icon

Telefon: +45 4275 6898

Mail: info@gokvote2.dk

Falkoner Allé 13, 2000 Frederiksberg